Onsdag d.21 november 2018: Klubaften
Sæsonens 2. klubaften har vi reserveret til en ny omgang vinskole:
Lær at smage de traditionelle druer
De fleste lande/områder har jo deres specielle druesort(er), som de primært fremstiller vine på, fx Cabernet Sauvignon og Merlot fra Bordeaux, Syrah fra Rhone, Pinot Noir og Chardonnay fra Bourgogne, Tempranillo fra Spanien, Riesling fra Tyskland og Alsace etc. Men efterhånden er traditionerne ved at brydes og der laves nu vin på mange nye druer i klassiske områder, hvilket ikke gør det nemmere at identificere druen. På denne aften vil vi imidlertid prøve at præsentere nogle klassiske druer/områder, så vi kan øve os på hvordan de skal/kan smage. Så mød op og se hvad dine smagsløg kan præstere.
Pris 100,- kr. Tilmelding senest onsdag d.14 november. Tilmelding herefter er bindende.
Husk at overføre betaling for deltagelse til konto 1551-16892335, og husk at anføre afsender !
Alternativt kan der betales med Mobile Pay til 36046.
Som udgangspunkt, skal du være medlem for at deltage, men hvis der er ledige pladser, er du velkommen til prøve at deltage i arrangementet, for at se om det er noget du har lyst til fremover. Ud over navn og antal deltagere (max 2) bedes du oplyse e-mail og telefon.