Tirsdag den 23. januar 2024 kl. 1900 i Cosmos. Klubaften
Vi lægger stille fra land med en ”egen flaske medbringes” klubaften. Til denne første klubaften i 2024 har vi valgt temaet:
”Vine fra Sydamerika”
Det er et stykke tid siden vi har haft Sydamerika på programmet. Her er der jo store vinlande som Chile og Argentina at vælge fra, så der burde være gode muligheder for at finde en flaske frem fra gemmerne. Og skulle man have en flaske liggende fra en af de mindre kendte vinlande i Sydamerika gør det jo bare oplevelsen endnu bedre. Så tag en sydamerikaner under armen og mød op til denne, årets første, sammenkomst i vinklubben